Vi mødes i hytten 18.30 og pakker fællesgrej, og går derefter samlet op til stationen og tager toget. Det er vigtigt at spejderne har pakket deres tasker ordentligt, og kan bære dem, da vi skal gå et par kilometer det sidste stykke til hytten.
Vi skal være i Dæmpehøj Hytte oppe omkring Allerød. Spejderne skal sørge for at have spist aftensmad hjemmefra.
På turen skal vi tage mærket "24 timer i sovepose", lave lækker mad, spille spil og hygge og hvad vi ellers finder på.
Vi regner med at være tilbage i hytten og have pakket ud kl. 13. Spejderne skriver selv ud hvis tidsplanen skrider meget.